Vi venter spændt: Battlefield Heroes

Et af mine absolutte yndlingsspil gennem tiden er Battelfield 2, som jeg har brugt rigtig mange timer på (præcis 108 faktisk). BF2 er et online multiplayer-spil, som foregår i en nær fremtid med alskens herlige våben, tanks, helikoptere etc. Mit største kritikpunkt mod BF2 har imidlertid altid været sværhedsgraden, som gør, at man (med mindre man er 14 år og ikke laver andet end at spille computer) som regel ender som kanonføde. Hvis ikke lige man er spiller meget, kan sine genvejstaster med lukkede øjne og har en ordentlig præsision og responstid, er man kort sagt FUCKED!

Nu lader det dog til, at svenske DICE (har i øvrigt en fed hjemmeside), som står bag Battlefield-serien, har taget konsekvensen af denne udvikling og som modtræk lancerer en diamentral modsætning til de tidligere spils gameplay. Den nye satsning kommer til at hedde Battlefield Heroes, og byder på et uformelt tegnefilms-krigs-univers, hvor ting som tyngdelov, historie og realisme ikke vejer så tungt. Intentionen fra DICEs side er, at spillet skal være nemt at gå til og slet at ret sjvot at spille. Det er da en målsætning der er til at forstå. Samtidig lover DICE, at spillet bliver gratis at spille, men mon ikke det (som sædvanlig) er en sandhed med modifikationer? I hvert fald siger de samtidig, at man naturligvis kan KØBE ekstra indhold og udstyr, hvilket i praksis plejer at betyde, at det er man nødt til at gøre, for at kunne begå sig i spillet.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at spillet kommer, da det virkelig ser ud til at bibringe en masse originalitet og gakkede features. Hvis du vil se mere om spillet, så se den vedhæftede video fra den fede danske internet-tv-kanal Pixel.tv. Som altid giver de et skævt, men samtdig brugbart indblik i spillet, serveret med en tilpasse mængder fanboy-attitude og ironi.

Skriv en kommentar

  

  

  

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>