Submarino

SubmarinoEt par gode venner forærede mig Submarino af Jonas T. Bengtsson for nogle måneder siden. De synes begge den var fantastisk, så de mente, jeg også ville få glæde af den.

Submarino er fra 2007 og består af to jeg-fortællinger fortalt af to brødre: den alkoholiske bodybuilder Nick og hans unavngivne bror, der er narkoman og alenefar. De to har mildest talt ikke haft let gennem livet, og da vi møder dem i bogen, er livet heller ikke ligefrem en dans på roser. Vold, alkohol og stoffer er omdrejningspunkterne, men stadig er der dog også plads til følelser om end i en forkvaklet form.

Lang hverdagsrealisme

Submarino giver et socialrealistisk indblik i nogle hårde hverdage og nogle folk, hvis måde at være og tænke på forekommer ekstrem og fremmedartet. Det gøres ikke lige godt hele tiden, men overordnet formår de to fortællere dog at forblive vedkommende og troværdige. Man nærer sympati for dem og står som medlidende tilskuer til den fortløbende deroute.

Lyspunkter er der få af og uden at afsløre for meget, peges der ikke på nogen vej ud af elendigheden – tværtimod antydes det, at den nedadgående sociale spiral ikke levner de implicerede nogle reelle chancer.

Mit største ankepunkt er, at romanen er et godt stykke for lang. Der traskes rundt i de elendige liv og selvom der hele tiden skabes dynamik med flashbacks, så bliver det ind i mellem for trivielt og stillestående. Som læser fanger man rimelig hurtigt pointen og derfor kan 391 sider godt virke som lidt for meget af det gode.

Heldigvis er man dog godt underholdt det meste af vejen, så alt i alt er Submarino bestemt værd at læse – så længe man er forberedt på, at mørket overvinder lyset og håbet, trods Nicks ønske:

(…) dagen skulle vinde. Dagen, lyset, hvor det der sker i mørket, er umuligt at forestille sig. (s. 32)

Skriv en kommentar

  

  

  

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>