Titel: Sonetten

Om: Sonetformen med udgangspunkt i Wordsworth (”Surprised by joy — impatient as the Wind”, 1815), Keats (“When I have fears that I may cease to be”, ca. 1818, udgivet 1848), Charles Baudelaire (”Á une Passante”, 1857) og Inger Christensen (”Sommerfugledalen”, 1991)

Fag: Eksamensopgave i Det litteraturhistoriske felt, Litteraturhistorie, Aarhus Universitet

Afleveret: 2004

Skrevet med: Sune Busk

Karakter: Bestået

Indledning:
Vi vil i denne opgave undersøge eksempler på sonettens spændvidde, ved at lave fire nedslag i den litteraturhistoriske sonettradition. Formålet er vise, hvorledes denne strenge lyriske form har formået at overleve op igennem historien, og til stadighed har kunnet udvikle sit udtryk.

Formen opstod i Italien omkring midten af det 13.årh, hvor især Dante og Petrarca kom til at danne skole for formens videre udførelse. I romantikken genopblomstrede genren, og det er denne periodes brug af sonetten, vi tager afsæt i, med analyser af Wordsworth og Keats. Hos Wordsworth vil vi især se på dennes brug af den italienske sonetform, og Keats kommer, i denne sammenhæng, til at repræsentere den engelske udgave.

Udover disse to har vi valgt at se på sonetter af Baudelaire og Inger Christensen. Dette for at demonstrere genrens videre udbredelse og kontinuerlige brug. Baudelaire bruger sonettens udtryksform til at beskrive oplevelser i Paris’ spirende modernitet, og vi vil herunder også komme ind på de retoriske virkemidler han anvender til dette. Inger Christensen bliver i vores undersøgelse interessant, qua hendes udforskning af sonettens strengeste form, sonetkransen, og ydermere som et levende eksempel på sonettens stadige aktualitet.

Da vores formål med opgaven er, at belyse nogle af sonettens mest benyttede anvendelsesområder, har vi derfor valgt disse relativt, forskellige lyrikere. Det er åbenlyst, at vi med denne fremgangsmåde forbigår andre centrale og oplagte eksponenter indenfor sonetgenren, men vi mener, at netop disse fire giver et meget koncist billede af genrens traditionsmæssige udtryk. I analyserne af Wordsworth og Keats bliver det hovedsagligt forholdet mellem form og indhold, der bliver gjort til genstand for vores undersøgelse, mens læsningen af Baudelaire er mere tekstanalytisk funderet, da dette er essentielt i forståelsen af dennes lyrik. Hos Inger Christensen vil der i høj grad være fokus på det rent genremæssige i brugen af sonetkransen, da brugen af denne komplekse form tydeligvis adskiller sig fra de foregående eksempler og udvikler genren.