Dokumentarfilmens modi

Titel: Dokumentarfilmens modi og Jørgen Leths En forårsdag i helvede

Om: Dokumentarfilm og Jørgen Leths film En forårsdag i helvede (1976) – inklusiv registreringsskema

Fag: Eksamensopgave i Visuelle mediers fortælleformer og retorik (valgfag C), Institut for informations- og medievidenskab, Aarhus Universitet

Afleveret: 2007

Karakter: Bestået (ikke gradueret)

Download

Indledning:
Film er som udgangspunkt dokumenter i og med, at deres råmateriale er optagelser af noget andet. Ordet ”dokument” kommer af det latinske ord ”documentum” som betyder bevis eller belærende eksempel . Et dokument er på den måde noget, der kan fungere til at bevise noget, og i den forbindelse har filmmediet en helt særlig position, fordi dets teknologi lader os optage virkeligheden og dermed dokumentere den. Derfor er selve betegnelsen ”dokumentarfilm” en anelse misvisende, da alle typer film egentlig kan siges at være dokumenteret materiale. Det, der imidlertid adskiller dokumentarfilm som overordnet genre, er derfor snarere et spørgsmål om tilgang, retorik og udførelse end et spørgsmål om fiktion eller virkelighed. Det er rigtigt, at dokumentarfilm som oftest henter sit stof i virkelighedens verden frem for fra et fiktivt univers, men når virkeligheden bearbejdes via filmens retoriske dokumentering, bliver det endelige udtryk på sin vis også til fiktion.

Min tese er derfor, at man i omgangen med dokumentarfilm er nødt til at erkende, at den klassiske forankring i virkeligheden og den deraf følgende veritabilitet er en illusion. Årsagen er, at virkeligheden med dokumentarfilm bliver bearbejdet på utallige måder og derfor bliver til det, man kan kalde iscenesat virkelighed. Som belæg for min tese vil jeg lave en analyse Jørgen Leths dokumentarfilm En forårsdag i helvede fra 1976 ud fra en diskussion af de forskellige modi, der er indenfor dokumentarfilm. I analysen vil jeg lægge vægt på den dramatisering, som det virkelige cykelløb Paris-Roubaix udsættes for i Leths filmatisering, for derved at vise at dokumentarfilm (trods deres forankring i virkeligheden) stadig er film og dermed gør brug af en lang række virkemidler for at skabe et nøje tilrettelagt udtryk. Grunden, til at jeg har valgt denne film, er, at den udspiller sig omkring et meget kaotisk univers (et 260 km. langt cykelløb), der ikke uden videre lader sig dokumentere på grund af sin tilfældige og uoverskuelige form. Derfor er det, der dokumenteres, snarere en oplevelse eller en stemning, som forsøges videreformidlet gennem en dramatiseret iscenesættelse af udvalgte karakterer og elementer.

Inden analysen vil jeg opridse en teoretisk oversigt over de forskellige typer af dokumentarfilm, for senere at bruge disse grupper til at diskutere En forårsdag i helvede. Først vil jeg dog lave en kort præsentation af de grundlæggende præmisser for dokumentarfilm generelt.

Forside: