Det ekfrasiske håb hos William Blake og Charles Baudelaire

Titel: Det ekfrasiske håb hos William Blake og Charles Baudelaire – en opgave om forholdet mellem de verbale og de visuelle repræsentationsmåder.

Om: Ekfrase og forholdet mellem ord og billede hos henholdsvis Charles Baudelaire og William Blake

Fag: Kritikhistorisk og litteraturteoretisk analyse (KLA), Litteraturhistorie, Aarhus Universitet

Afleveret: 2004

Karakter: 9

Download

Indledning:
Denne opgave har til formål at beskrive forholdet mellem poesi og malerkunst, både teoretisk og ved to konkrete eksempler: William Blake (1757-1827) og Charles Baudelaire (1821-1867). Disse er dybt engagerede i begge kunstformer og sætter igennem deres værker spørgsmålstegn ved hvor grænserne mellem ord og billede går.

Indledningsvis vil jeg skitsere nogle forskellige teorier om forholdet mellem poesi og billedkunst. Mit udgangspunkt er Lessings Laokoon, der taler for en klar adskillelse af de to kunstarter. Som modpol til ham vil jeg inddrage Mitchells ekfraseteorier og hans ideer om et syntetiseret forhold. Disse teorier vil jeg efterfølgende inddrage i mine behandlinger af Blake og Baudelaire.

For at karakterisere sammenhængen mellem Blakes poesi og kunst, tager jeg afsæt i forsideillustrationen til The Marriage of Heaven and Hell, og bevæger mig derfra ind i en dybere analyse af hans virkemidler. Afsluttende vil jeg lave en beskrivelse af den dialog, der opstår mellem de to kunstarter og Blakes underminering af mediernes traditionelle egenskaber.

Efterfølgende vil jeg lave en beskrivelse af Baudelaires forhold til kunst i digtsamlingen Les Fleurs du Mal, med særlig vægt på forholdet til Delacroix og dennes billeder. Jeg vil først analysere en af hans ekfraser, og bagefter vise hvorledes Baudelaires fascination af maleren smittede af på hans digtning. Her vil jeg med udgangspunkt i et essay af E. Abel analysere nogle få digte med henblik på en sammenligning med Delacroix’ virkemidler.

Overordnet er denne opgave ikke en komparativ analyse af Blake og Baudelaires kunst. Til det er de for forskellige, og en sådan analyse mener jeg ikke ville være specielt frugtbar. I stedet opstiller jeg dem som eksempler på måder at bearbejde forholdet mellem kunst og poesi, for deraf at forsøge at udlede en grundlæggende problematik.

Dette brede emne kan virke uoverskueligt, men jeg vil tilstræbe et generelt fokus, ved gennemgående at forholde mig til de problemer, som jeg skitserer i første kapitel. Selvom det er en litteraturhistorisk opgave og ikke en kunsthistorisk, så vil der konstant være en dialog mellem det billedlige og det tekstlige, da dette netop er opgavens emne, og derfor uundgåeligt.

Jeg har desuden vedlagt kopier af nogle af de billeder/stik jeg refererer til som bilag. God fornøjelse.

Forside:

Det ekfrasiske håb