Johannes, der kunne jo ikke komme en ulykke ud af det, så alvorligt er det ikke . For mennesker der tager det alvorligt kan der komme en ulykke af det. Men der kan også komme noget sandt og stærkt. — Martin A. Hansen, Løgneren
Tilbage i august 2008 afleverede jeg mit speciale og afsluttede dermed fem gode år på Aarhus Universitet. Titlen på specialet er Det virker og hvad så? – Interfacets betydning og spørgsmålet om overflade versus dybde eksemplificeret med en analyse af Google (intet mindre).
I specialet arbejder jeg med computerens dybere lag og argumenterer for nødvendigheden af at gå bagom overfladen og den grafiske brugergrænseflade:
Når vi bruger computere, har vi en opfattelse af at have kontrol over dem. De virker nogenlunde efter vores anvisninger og hjælper os med alskens opgaver og aktiviteter. Godt nok er computere maskiner, men deres virkninger er reelle og i høj grad en del af vores moderne samfund med internettet og hele dets sociale, kulturelle og økonomiske perspektiver [...] Men ved vi egentlig, hvordan computeren virker, og kan vi siges at være i kontrol, hvis det ikke er tilfældet?
Fra dette udgangsåunkt undersøger jeg, computerens måde at virke på og konsekvenserne af de komplikationer, som de mange interfaces iscenesætter. Hovedeksemplet er Google, der står som et ultimativt eksempel på den betydningsfulde forskel mellem overflade og dybde.
På google.com er den grafiske brugergrænseflade barberet ned til et absolut minimum, men under overfladen gemmer sig komplekse funktioner, som rækker langt ind i verdens sociale, ontologiske og økonomiske sfærer. Derfor slutter jeg af med at konkludere følgende:
Som vi så med Google, kunne interfacets domæne således ikke afgrænses til hverken en teknisk eller funktionel sfære med brugervenlighed som omdrejningspunkt. Tværtimod breder interfaceperspektiverne sig ud og kommer til at række ind i flere og flere samfundsforhold og får stor ontologisk betydning. Interfacet forsvinder mere og mere som fast størrelse og det bliver derfor nødvendigt at hæve blikket fra den rent brugsmæssige kontekst. [...] Konklusionen på dette speciale bliver derfor, at tingene nok virker, men at vi er nødt til at spørge hvordan og ikke mindst “hvad så?” Det vil rejse spørgsmål, som ikke uden videre kan besvares, men som er strengt nødvendige at stille.
Ville lige dele dette alt for fede interview. Musiker, dj og producer Troels Abrahamsen fortæller om sin nye plade, hvilket traditionelt kan være en ganske tilforladelig øvelse. Det formår instruktør Søren Rye dog at vende fuldstændig om med sin stiliserede æstetik, der på fantastisk vis integrerer musikken og følelserne bag i det audiovisuelle udtryk.
Nyd videoen (og glæd dig i øvrigt til den nye plade, som lyder lovende).
Et par gode venner forærede mig Submarino af Jonas T. Bengtsson for nogle måneder siden. De synes begge den var fantastisk, så de mente, jeg også ville få glæde af den.
Submarino er fra 2007 og består af to jeg-fortællinger fortalt af to brødre: den alkoholiske bodybuilder Nick og hans unavngivne bror, der er narkoman og alenefar. De to har mildest talt ikke haft let gennem livet, og da vi møder dem i bogen, er livet heller ikke ligefrem en dans på roser. Vold, alkohol og stoffer er omdrejningspunkterne, men stadig er der dog også plads til følelser om end i en forkvaklet form.
Lang hverdagsrealisme
Submarino giver et socialrealistisk indblik i nogle hårde hverdage og nogle folk, hvis måde at være og tænke på forekommer ekstrem og fremmedartet. Det gøres ikke lige godt hele tiden, men overordnet formår de to fortællere dog at forblive vedkommende og troværdige. Man nærer sympati for dem og står som medlidende tilskuer til den fortløbende deroute.
Lyspunkter er der få af og uden at afsløre for meget, peges der ikke på nogen vej ud af elendigheden – tværtimod antydes det, at den nedadgående sociale spiral ikke levner de implicerede nogle reelle chancer.
Mit største ankepunkt er, at romanen er et godt stykke for lang. Der traskes rundt i de elendige liv og selvom der hele tiden skabes dynamik med flashbacks, så bliver det ind i mellem for trivielt og stillestående. Som læser fanger man rimelig hurtigt pointen og derfor kan 391 sider godt virke som lidt for meget af det gode.
Heldigvis er man dog godt underholdt det meste af vejen, så alt i alt er Submarino bestemt værd at læse – så længe man er forberedt på, at mørket overvinder lyset og håbet, trods Nicks ønske:
(…) dagen skulle vinde. Dagen, lyset, hvor det der sker i mørket, er umuligt at forestille sig. (s. 32)
Som lidt afslapningslæsning i julen har jeg underholdt mig med Jules VernesRobur – Luftens Erobrer. Ud af Vernes mere end 50 romaner (!) er Robur – Luftens Erobrer en af de mindre kendte, og sammenlignet med eksempelvis En verdensomsejling under havet eller Rejsen til jordens indre kommer den da også til kort. Dermed ikke sagt at Robur – Luftens Erobrer ikke er læsværdig. Tværtimod er den en letlæst, fantasifuld beretning, der giver mulighed for tiltrængt virkelighedsflugt her i julens travle tid.
I romanen beskriver Verne et unikt fartøj med navnet Albatrossen konstrueret af den små-neurotiske ingeniør Robur. På Albatrossen kommer vi jorden rundt og ser alverdens seværdigheder og byer fra luften. Det er interessant at læse om, men ind imellem mister romanen lidt moment, og rejsen bliver triviel og opremsningsagtig, som om Verne mest af alt ønsker at belære fremfor at fortælle. Og netop fortællingen og den ramme, som jordomrejsen foregår indenfor, er svagheden ved bogen. Den er for uinteressant og unuanceret til at drive handlingen ordentligt fremad og i stedet kommer den til at virke som en farce uden noget rigtigt bid.
Det ændrer dog ikke på, at Vernes fantastiske og fremadskuende littrære innovationer er interresante at stifte bekendtskab med. Ikke mindst henimod slutningen, hvor der kommer mere fart på plottet. Så hvis du trænger til at se det hele lidt på afstand og komme væk, er en rejse med Robur og Albatrossen måske noget for dig.
Dem, der ikke kender A Camp, har noget til gode. Der er tale om Nina Perssons soloprojekt, som helt tilbage i 2001 udgav den selvbetitlede plade A Camp, hvilken har en fast plads på på min all-time-greatest-top-10. Med sange som I can buy you og Frequent Flyer er fabelagtige, melankolske popsange, hvis lige man skal lede længe efter (et godt sted at starte er mesterværket Long Gone Before Daylight fra The Cardigans).
Nyhedsværdien og berettigelsen for denne blog-post er, at A Camp endelig er tilbage og det med manér. Første single, Stronger than Jesus, er netop kommet på YouTube, inden den officielt udgives i Europa d. 19. januar som en forløber for albummet Colonia, der udkommer d. 2. februar. Allerede nu kan Stronger than Jesus dog købes på iTunes.
Men se videoen, en akavet Abba-agtig, 70er ting, og nyd musikken og Ninas enestående stemme. Bor du i Århus, så køb billet til koncerten på Train d. 30 marts og giv mig en fadøl dernede som tak for anbefalingen
Tilbage i august 2008 afleverede jeg mit speciale og afsluttede dermed fem gode år på Aarhus Universitet. Titlen på specialet er Det virker og hvad så? – Interfacets betydning og spørgsmålet om overflade versus dybde eksemplificeret med en analyse af Google (intet mindre).
Et par gode venner forærede mig 
Som lidt afslapningslæsning i julen har jeg underholdt mig med 
Seneste kommentarer