Lee Child: Sort Uheld

Lee Child: Sort uheldI jagten efter gode krimier/thrillers er jeg nu nået til Lee Child. Child er egentlig engelsk, men bor i USA og hans bog er da også meget amerikansk i sine virkemidler. Sort uheld er oversat fra Bad Luck and Trouble, som oprindeligt udkom i 2007 som den 11. bog i serien om supersoldaten Jack Reacher.

Nu har jeg ikke læst de første 10 bøger i serien og kan også sige med en vis sikkerhed, at jeg heller ikke kommer til det. Jack Reacher er ganske enkelt ikke godt selskab. Han er en overmåde uinteressant og stereotyp karakter, som bedst kan beskrives som en kikset krydsning af John Rambo, Jason Bourne og B.S. Christiansen. Læg dertil at Reachers mega-seje venner også er vildt nederen og så bliver 397 sider lige pludselig rigtig langt. Tag blot denne karakteristik som Reacher laver om sine venner:

Han kunne stole på dem. Han behøvede ikke at sætte spørgsmålstegn ved deres beslutninger. [...] Altid, uanset hvad det drejede sig om, uanset hvad det krævede. Han kunne sende dem til Atlanta, og de ville komme tilbage med opskriften på Coca-Cola.

Hold nu!

Child kan dog sine klassiske thriller-greb og det gør, at bogen trods alt kan læses. Plottet er basalt interessant og selvom man hurtigt regner ud, hvad der skal ske, er det spændende at finde ud af hvordan. Men det er dog ikke nok til, at jeg gider læse flere af hans bøger endsige anbefale dem til andre.

1 comment to Lee Child: Sort Uheld

  • kasper jensen

    Ved du hvad du skal ikke kritisere sådan en god bog. Du har slet ikke forstand på hvad gode bøger er så jeg syntes bare at du skal holde din kæft og lukke den her blog da folk jo bliver fuldstændig vildlet af alt det du skriver. Det ender jo med at alle folk sidder og læser fucking alfons åberg hvis de skal følge dine anbefalninger.

Skriv en kommentar

  

  

  

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>