Hvad vil vi ha’?

“It is the best of times, it is the worst of times”

Med denne omskrivning af Charles Dickens’ åbningscitat fra A tale of Two Cities åbner Robin Sloan og Matt Thompson deres minimalistiske film EPIC 2014. Filmen er en simpel flashanimation, der gennem voice-over giver en dystopisk fremtidsversion af mediernes og samfundets udvikling.

Fremtidens medierevolution på internettet

Kernen i problemstillingen er Google og den massive markedsposition, som firmaet har opnået ved hjælp af avanceret teknologi og en alternativ tilgang til tingene. Filmen fortæller, hvordan Google langsomt overtager hele internettet ved at slå sig sammen med Amazon og opkøbe eller udkonkurrere alle andre. Dette Googlezon kommer til at vide alt om os og kan derfor levere 100% personaliseret information, ganske automatisk ved hjælp af komplekse algoritmer. Alle bidrager med indhold til nettet og Googlezon kan skabe mening i dette indhold, omstrukturere det, og servere det, lige som vi vil ha’ det. Vi får altså alt præsenteret og sindrigt tilrettelagt af Googlezon – afstemt efter vores preferencer i alle on- og offline sammenhænge.

Imidlertid betyder det ifølge filmen også, at ‘de gamle’, professionelle medie- og indholdsleverandører ikke længere kan løbe rundt, fordi deres platforme ikke kan matche Googlezons. Problemet med denne mash-up af nyheder og indhold er således ifølge filmen, at den journalistiske integritet og dybde forsvinder, og vi i stedet får et overfladisk og sentationspræget mediebillede.

Står det så slemt til?

Jeg ved ikke, om jeg fuldstændigt kan tilutte mig filmens dystopiske udlægning af fremtidens internet. Det er rigtigt, at vi med demokratiseringen af internettet (som har taget fart med web 2.0 teknologier) alle sammen får en stemme, uden at vi nødvendigvis har noget kvalificeret at bidrage med. Hvad der kan ske når amatørisme erstatter professionalisme i det offentlige rum, har Andrew Keen skrevet en interessant, polemisk bog om.

Det interessante enme, som filmen tager op i denne forbindelse, er imidlertid, at det bliver Googles opgave at sortere i alt indholdet og kun præsentere det interessante for os. Der er så meget information, men (snart?) kun én søgemaskine med x-antal pixels at vise resultater på. Derfor har Google en kæmpe indflydelse på, hvad vi finder og beskæftiger os med på internettet.

Det er  problematisk og det er værd at tænke over. Hvor er alle de grimme, dårligt programmerede, politisk ukorrekte hjemmesider i Googles hierarki? For godt nok er internettet principielt et demokratisk medie med frigørende potentialer. Det store spørgsmål er, om det også gælder i praksis.

Se EPIC 2014 her:

Skriv en kommentar

  

  

  

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>