Lidt Mew, lidt moi Caprice, endda lidt Keane – og så en hel masse Marvel Hill. “Kiss/Bite” er forløberen for Marvel Hills andet album, der er . . . → Læs mere: Marvel Hill, Primo Levi og robotter]]> Det er sommer, det er varmt og fritid er der lige pludselig lidt tilovers af. Den skal bruges fornuftigt, så her kommer 3 anbefalinger til sommeren:

Marvel Hill: “Kiss/Bite”

Lidt Mew, lidt moi Caprice, endda lidt Keane  – og så en hel masse Marvel Hill. “Kiss/Bite” er forløberen for Marvel Hills andet album, der er sat til at udkomme i efteråret. Singlen lover rigtig godt og lyder af et band, der er blevet mere modent og selvsikkert. Aggressionen fra Heartless is more er erstattet af en ærlig og mere neddæmpet stil, som i den grad klæder bandet. Tekstmæssigt er der også mere på spil, når kærlighedens banale følsomhed kontrasteres af fornuften, som har fået nok. Imidlertid spores der en selvmodsigelse mellem de to, og sangen får derved formidlet et smertefuldt dilemma. “Whatever you try, whatever you say, whatever you feel it’s just too late…” Et godt soundtrack til de mørke sommeraftner og en lovende forsmag på den svære toer.

Du kan lytte til singlen på MySpace og købe den på iTunes. Desværre ingen vinyl, men det kommer forhåbentlig, når hele pladen udkommer.

Primo Levi: Vidnesbyrd

Levi står som en klassiker indenfor den litterære vidnesbyrdgenre. Som italiensk jøde blev han i 1943 deporteret til en lejr nær Auschwitz og overlevede mod alle odds (og modsat de fleste andre). Efterfølgende skrev han de tre bøger Hvis dette er et menneske, Tøbruddet og De druknede og de frelste, som skildrede hans oplevelser i lejrene og tiden, der fulgte efter. Forlaget Rosinante har nu samlet de tre bøger under titlen Vidnesbyrd, som sælges til sølle 200 kr.

Bogen rummer nogle gribende optegnelser, der veksler mellem nøgterne observationer og personlige reflektioner. Levi er med god grund mildest talt dybt misfornøjet med, at det kunne ske, og finder det utilgiveligt: “Forstår Kuhn [en medfange] ikke at det der er sket i dag er så afskyeligt at ingen takkebøn, ingen tilgivelse, ingen udslettelse af de skyldige, kort sagt intet af det der står i menneskenes magt nogensinde kan gøre det godt igen?”  Spørgsmålet stiller Levi efter en af de regelmæssige udvælgelser, hvor fanger sendes til gaskamrene.

Vidnesbyrd er smertelig men også nødvendig læsning, som minder os om den forfærdelige fortid.

Robotter: Transformers 2 og Terminator Salvation

Bliver det en dansk sommer, som vi kender den, er regn nok ikke uundgåeligt. Så er det med at komme i biffen, og få lidt letbenet underholding for at slippe for Den store Klassefest på TV2, som genudsendes for gud ved hvilken gang.

Transformers 2 er dårligere end etteren, men er nu stadig god underholdning. Historien er sparet væk, men til gengæld er der militær-gadgets og enorme robotter en masse, og hvad mere har man egentlig brug for? Scenen hvor Optimus Prime ene robot forsvarer hovedpersonen (som jeg har glemt hvad hedder) er således alle 90 kr. værd. Dyre actionfilm skal ses i biografen og det gælder i den grad Transformers 2!

Terminator Salvation er marginalt bedre end Transformers 2, men forvent ikke nogen dyb, sammenhængende historie. Den ene hovedperson, John Conner (Christian Bale), råber hele tiden og har ikke mange nuancer. Lidt bedre er Marcus Wright (med stumt W… spillet af Sam Worthintgon), som spiller den gode robot, der tror den er et mennske. Igen er det dog effekterne og de generelle science fiction-gimmicks, som trækker. Filmen samler nogenlunde op efter den katastrofale Terminator 3, om end den stadig er etteren underlegen.

Nyd . . . → Læs mere: Sådan skal interviews laves]]> Ville lige dele dette alt for fede interview. Musiker, dj og producer Troels Abrahamsen fortæller om sin nye plade, hvilket traditionelt kan være en ganske tilforladelig øvelse. Det formår instruktør Søren Rye dog at vende fuldstændig om med sin stiliserede æstetik, der på fantastisk vis integrerer musikken og følelserne bag i det audiovisuelle udtryk.

Nyd videoen (og glæd dig i øvrigt til den nye plade, som lyder lovende).

Interview with Troels Abrahamsen from Søren Rye on Vimeo.

Fire internse dage på dyrskuepladsen udenfor Roskilde er netop overstået. Det har været fedt, inspirerende, varmt, tosset, udmattende og støvet. Alt sammen som det skal være. Så selvom man bliver ældre og tømmermændende hårdere, kan Roskilde Festival stadig være en super oplevelse.

Musikken i år startede med højdepunktet i form . . . → Læs mere: Roskilde Festival 2008]]>

Fire internse dage på dyrskuepladsen udenfor Roskilde er netop overstået. Det har været fedt, inspirerende, varmt, tosset, udmattende og støvet. Alt sammen som det skal være. Så selvom man bliver ældre og tømmermændende hårdere, kan Roskilde Festival stadig være en super oplevelse.

Musikken: Radiohead og Veto

Musikken i år startede med højdepunktet i form af Radiohead på Orange Scene torsdag aften, efter at Teitur havde åbnet scenen på en alternativ, men god måde. Radiohead gav en helt fantastisk koncert med Thom Yorke og co. i absolut topform. Vi fik det vi var kommet for og mere til med en overordentlig generøs sætliste, som indeholdt både “Exit Music”, “Karma Police”, “Street Spirit”, “Paranoid Android”, “Pyramid Song”, “All I Need” og meget andet. Det var sublimt, og det var min bedste koncert i mange år.

Fredag stod der blandt andet Band of Horses, Gnarls Barkley, Kings og Leon, Grinderman, Robyn og ikke mindst Veto på min musikmenu. Alle gjorde de et godt indtryk på nær Robyn, som spillede på en totalt overproppet Cosmopol-scene, der var umulig at komme i nærheden af. Omvendt stod Gnarls Barkley for en positiv overraskelse med masser af energi og gode rytmer. Kings of Leon og Grinderman spillede højt og det er nu engang fedt, når der er rigtig rock på Orange. Dagens musikalske højdepunkt var dog Veto, der igen imponerede foran et tændt og absolut tætpakket Arena-publikum. De fem drenge markede sig som et af Danmarks pt bedste bands og viste som sædvanlig, at de også kan live. Næste gang de besøger Roskilde, må det blive på Orange, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det ikke bliver noget problem – tværtimod.

Om lørdagen var der dømt musikalsk hviledag, ved at der kun var ét kryds i mit program. Det var til gengæld stort og fedt ud for Neil Young. Vi kom i bås og the Youngster gik i gang, men desværre skuffede det lidt. Han var da god, men der gik lidt for meget guitarsolo og eksperimenteren i den, i stedet for at spille nogle af de fantastiske sange han har. Personligt havde jeg håbet på “Like a Hurricane” og “Cowgirl in the Sand”, men øv. Til gengæld kom “Cinnamon Girl”, “The Needle and the Damage Done”, “Heart of Gold” og ikke mindst “Old Man”. Det vat godt, men det var desværre ikke helt nok til at få mig op at ringe. Heldigvis bød dagen også på positive, uforudsete oplevelser med L.O.C., Efterklang og Boy Better Know, så helt skidt var det bestemt ikke.

Søndag skulle vi tidligt hjem, så vi nåede kun lige en koncert med Henrik Hall. Det var rigtig godt, og man kan da kun glæde sig over, at han gik solo da Love Shop gik i opløsning.

Sjov og godt vejr

Alt i alt var det en god festival, som jeg mest af alt vil huske for Radiohead og så det gode vejr. Solen bagte og til tider var det næsten for varmt (hvilket man ikke troede, man skulle sige efter sidste års monsunregn). Jeg vil slutte denne lange smøre med et billede af en sjov plakat, der hang flere steder på festivalen. Jeg kan ikke vurdere, om det er oprigtigt eller en gimmick, men under alle omstændigheder er det hyle morsomt!

Med “Up to your neck” viser Diefenbach, at de stadig har det, der skal til, og efter . . . → Læs mere: Diefenbach er tilbage]]> Tre lange år er gået, siden Diefenbach udgav mesterværket Set & Drift. Nu er de tilbage med singleudspillet “Up to your neck”, der er en forløber til deres kommende album sat til at udkomme d. 13. oktober 2008.

Med “Up to your neck” viser Diefenbach, at de stadig har det, der skal til, og efter nogle gennemlytninger er det svært at vente til oktober. Sangen er vildt fed, så tjek ind på Diefenbachs MySpace-side eller køb den direkte via iTunes. Der er desværre endnu ikke nogen vinylsingle, som det ellers var tilfældet med Diefenbachs tidligere super-singler “Favourite Friend” og “Glorious“. Men det kan jo komme… man har da lov at håbe.

“Blind faith in 1985 in anything, in your leaders, will get you killed”, slutter Springsteen med i sin introduktion til sangen, inden han brænder helt af på en så indædt . . . → Læs mere: 3 anbefalinger til weekenden]]> Her kommer lige tre hurtige musikalske anbefalinger til weekenden, som jeg for nylig faldt over på min iPod.

1. Bruce Springsteen: “War” (fra Live 1975-85)

“Blind faith in 1985 in anything, in your leaders, will get you killed”, slutter Springsteen med i sin introduktion til sangen, inden han brænder helt af på en så indædt og ærlig vis, som kunne Bossen kan gøre det. Se videoen her, og skru’ helt op!

2. Nirvana: “Territorial pissing” (fra Nevermind)

En klassiker, som jeg helt havde glemt, fra dengang grunge var det fedeste i verden. Cobain fyrer den fuldstændig af i 3 vers af to linier og så et omkvæd, som til sidst bare bliver til et skrig. Se videoen.

3. Utah: “Strangest dream” (fra Strength in Numbers)

En flot sang fra et band, jeg faktisk ikke har lyttet så meget til, og som generelt virker lidt overset. Den har sjæl og forsanger Jesper Both har en god stemme, som på en gang antyder nærvær og distance. Hør sangen her.

Men det gør slet ingenting, for så snart man får pladen pakket ud, . . . → Læs mere: Crushing Digits på vinyl]]> Så kom den længe ventede vinyludgave af Vetos Crushing Digits. Albummet udkom egentlig allerede d. 5 maj, og selvom jeg havde forudbestilt den i god tid, fik jeg den først i dag. Pålidelige kilder oplyser, at forsinkelsen skyldes problemer med nogle labels.

Men det gør slet ingenting, for så snart man får pladen pakket ud, kigget an og smidt på anlægget, erkender man, at det er al ventetiden værd. Her kommer min top tre over hvorfor:

1. 1. Det er på vinyl og lyden er fantastisk. Her er ikke tale om en low-budget version med genbrugsvinyl, men tværtimod om det lækreste, changerende blå vinyl i en god tykkelse.
2. 2. Man får cd’en med. Ikke noget med en eller anden skrabet downloadkode til en komprimeret mp3-udgave.
3. 3. Glæden ved at lægge side A på og høre “Blackout” fade ind og komme knivskarpt ud af højttalerne.

Godt nok koster den 270 kr., hvilket jo er en pæn sjat, men når man så ser på både de indholds- og udformningsmæssige kvaliteter, virker det ikke som en krone for meget.