Anmeldelse: Michel Houellebecq – Udvidelse af kampzonen

Product by:
Michel Houellebecq

Reviewed by:
Rating:
3
On 29. marts 2013
Last modified:29. marts 2013

Summary:

Udvidelse af kampzonen er kompakt og kynisk, men mangler det plotmæssige drive, som gør Houellebecqs senere bøger så gode.

Michel Houellebecq: Udvidelse af kampzonenUdvidelse af kampzonen er Michel Houellebecqs debutroman fra 1994. Det er en harsk lille sag om den parisiske IT ingeniør Michel og hans generelle lede ved tilværelsen. Med sin misantropiske og nihilistiske tilgang til livet er Michel en klassisk Houellebecq protagonist. Han har ingen nære relationer, hader sit arbejde og er helt grundlæggende bitter over stort set alt.

På sin vis minder Udvidelse af kampzonen om Bret Easton Ellis’ American Psycho fra 1991. Patrick Bateman og Michel føler sig begge fremmedgjorte fra deres samtid og medmennesker. Udvidelse af kampzonen er dog ikke så udpenslet voldelig, men begge bøger deler den samme observation af den kynisme, som modernitetens individualisering og isolation kan medføre. Alt – inklusiv seksualiteten – er underlagt den liberalistiske økonomis principper, hvor kun de stærkeste overlever og resten i bedste fald er ligegyldige.

Sammenlignet med de senere bøger som Muligheden af en ø og Kortet og landskabet, så har Udvidelse af kampzonen ikke helt den samme kvalitet. Den er for kompakt og kynisk og mangler det plotmæssige drive, som gør de andre så gode. Den knastørre humor er der dog stadig, og sprogligt er Houellebecq som sædvanligt på et rigtig højt niveau, se eksempelvis:

Jeg var ikke særlig begejstret for at være tilbage i lejligheden, der var ikke andet post end en rykker for erotisk telefonsamtale (Natacha stønner live) og et lang brev fra varekataloget Trois Suisses, der oplyste mig om et nyt telefonisk bestillingssystem Chouchoutel. (…) Tælleren på min telefonsvarer stod på 1, hvilket overraskede mig lidt, men det måtte være en fejl. (s. 72)

Alt i alt er Udvidelse af kampzonen en god, hurtigt-læst bog – men forvent ikke at blive i godt humør.

Om Udvidelse af kampzonen

  • Titel: Udvidelse af kampzonen (fra Extension du domaine de la lutte)
  • Forfatter: Michel Houellebecq
  • Udgivet: 1994 (DK: 2002)
  • Sider: 132
  • Pris: 99,95 kr. ved Saxo.com (ved publicering af anmeldelsen)

Skriv en kommentar

  

  

  

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>