Anmeldelse: Haruki Murakami – Sønden for grænsen og vesten for solen

Product by:
Haruki Murakami

Reviewed by:
Rating:
3
On 31. januar 2013
Last modified:31. januar 2013

Summary:

Murakami får bundet en fin sløjfe, som løfter bogen fra det banale til noget almengyldigt og fabulerende. Det gør han ved at minde om, at virkeligheden altid er til fortolkning

Haruki Murakami: Sønden for grænsen og vesten for solen

Jeg har læst min første Murakami-bog efter opfordring fra en veninde, som omtalte den som en af de bedste bøger, hun havde læst. Sønden for grænsen og vesten for solen fra 1998 er en de mindre kendte bøger fra den japanske hitforfatter Haruki Murakami.

Vi har at gøre med en lille fin, nostalgisk kærlighedsroman om konsekvenserne af uforløst kærlighed. Man skal dog lige tage en dyb indånding, inden man starter, hvis man (ligesom mig) har det svært med fortællere som (uden ironi) konstant reflekterer og efterrationaliserer. Det er selvfølgelig en pointe i forhold til bogens tematik, men ikke desto mindre er det belastende og det tog noget tid, før jeg kunne abstrahere fra det.

Omdrejningspunktet er vores hovedperson Hajime, hvis barndomskærlighed til pigen Shimamoto aldrig rigtig blev forløst. Det resulterer i, at han gennem årene får opbygget et totalt romantisk og idylliseret billede af pigebarnet og det der kunne have været. Hajime bliver imellemtiden voksen og får et normalt liv med kone og børn – men så møder han selvfølgelig sin gamle flamme igen. På den måde er plottet i sig selv ret banalt og derfor var jeg heller ikke specielt oppe at ringe, mens jeg læste den.

Dog strammes der gevaldigt op mod slutningen og Murakami får bundet en fin sløjfe på fortællingen, som løfter den fra det banale til noget, som på en gang er almengyldigt og fabulerende. Det gør han ved at iscenesætte en ramme,  hvor vi som læsere mindes om, at virkeligheden altid filtreres gennem vores perception og erkendelse og derved altid er til fortolkning, eksempelvis her:

“Igen og igen tænkte jeg over det, hun havde sagt. Med lukkede øjne lyttede jeg til bevægelserne inden i min egen krop. Måske var jeg ved at ændre mig. Men det var jeg også nødt til. (…) Nu har jeg ikke mere mine dagdrømme at trække på, der var ikke mere drømmestof tilbage til mig. Et tomrum er, når alt kommer til alt, blot et tomrum.” (s. 201-202).

Det er faktisk smukt og på på baggrund af en stærk slutning, vil jeg faktisk anbefale Sønden for grænsen og vesten for solen.

Om Sønden for grænsen og vesten for solen

  • Titel: Sønden for grænsen og vesten for solen (fra Kokkyo nominami, taiyo no nishi)
  • Forfatter: Haruki Murakami
  • Udgivet: 1998 (DK: 2003 af Klim)
  • Sider: 203
  • Pris: 210 kr. ved YouRead.dk (ved publicering af anmeldelsen)

Skriv en kommentar

  

  

  

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>