Anmeldelse: Bob Dylan teaterkoncert på Århus Teater

Jeg sidder i Århus Teaters Store Sal en lun aften i maj, spændt på hvad aftenen vil bringe. Diverse flashbacks til middelmådige teaterforestillinger trænger sig på. Måske de skyldes den måde, skuespillere taler på i teatret eller kulisserne, hvis skrabede, pseudu-innovative fremstilling som regel forstyrrer min indlevelse… Faktum er, at teatermediet aldrig rigtig har sagt mig det helt store. Indtil i aften.

Bob Dylan er en af de største indenfor musikken, og jeg har lyttet meget til ham. Nogen personlig kæmpefavorit er han dog aldrig blevet. For nok er hans tekster og melodier i en klasse for sig, men fremførelsen har altid fremstået lidt for cool til min smag.

Her er det, at Århus Teaters Bob Dylan Teaterkoncert bliver rigtig interessant. Der er patos, dramatik og indlevelse, så det driver ned af den guldbelagte stuk, når sangene får presset en fortolkning og fortælling nedover sig. Nogle gange har instruktør Nikolaj Cederholm skåret budskabet lidt for meget ud i pap – andre gange er den røde tråd drømmende og svær at finde. Alt i alt slipper han og skuespillerne mere end godt fra det.

Højdepunktet for mig kommer allerede med 3. nummer, hvor Claus Hempler nyfortolker den gamle traver “Blowing in the Wind”. Af en eller anden grund går den direkte ind, og sangens sjæl og morale berører mig dybt. Noget Bob Dylan selv eller utallige coverversioner aldrig har formået.

Andre højdepunkter er den tragikomiske “It ain’t me, Babe” (læs den fantastiske sangtekst her) og en intens version af “Knockin’ on Heaven’s Door”. Efter pausen er det Bjørn Fjæstads version af “Just like a Woman”, Claus Hempler med “The Times They Are A Changin’” og endelig Ulla Henningsens skrøbelige finale i form af “I Threw It All Away”.

Alt i alt rykker det hele, men bedst når sangene er i centrum og ikke bliver forstyrret af unødigt, komplekse scenografier og udpenslet seksualitet, som virker for vulgær og påklistret. Brødrene Hellemann formår at genfortolke og genoplive Dylans musik og med undtagelse af et enkelt Disney-musical-arrangement, er der masser af kant og aktualitet. Bandet gør det også godt og tilfører en solid live-nerve, så musikken trænger igennem og bliver en medspiller fremfor et tapet.

Teatret lever – hvis der er koncert på programmet.

Skriv en kommentar

  

  

  

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>