Andre Agassi: Open

[singlepic id=180 w=320 h=240 float=right]“Den bedste sportsselvbiografi jeg nogensinde har læst…” Sådan omtalte en god ven bogen Open, som er Andre Agassis selvbiografi fra 2009. Min ven er journalist, sportsnørd og kan godt lide Band of Brothers, så jeg tog hans ord for gode varer og købte den fluks på Amazon for sølle 50 kr.

Jeg kan ikke lide selvbiografier…

Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg ikke er stor fan af hverken biografier eller selvbiografier og derfor ikke har læst særlig mange af dem. Biografier har sjældent fiktionens dragende plot og mangler typisk også litterær tyngde. Den bedste undtagelse, jeg kan komme i tanke om, er Jørgen Leths Det uperfekte menneske (læs i øvrigt mit favoritcitat fra Det uperfekte menneske). Den er måske en anelse selvsmagende, men den er har også noget på hjerte og er godt skrevet.

Men tilbage til Open. Bogen udkom blot 3 år efter, at Agassi spillede sin sidste professionelle kamp. Det er måske lidt tidligt at skrive en selvbiografi, men på den anden side, så er Agassis tennis-æra afsluttet og så skader lidt refleksion som sådan ikke.

Inden jeg læste bogen, kendte jeg egentlig ikke så meget til Agassi og er heller ikke den store tennisfan. Bevares, jeg kan godt huske ham, hans spraglede tøj og tid tider hidsige temperament, men jeg havde ingen egentlig idé om hans bedrifter.

… men Open er god

I Open får man som læser overblik over en stor karriere og de personlige op- og nedture som lå bag. Man får historien om en stakkels søn af en immigrant, som er blevet pacet frem og som aldrig er blevet spurgt om han overhovedet har lyst til at spille tennis. Presset fra faderen gør dog, at Agassi bliver rigtig, rigtig god og bliver nummer et i verden ad flere omgange samt vinder 8 grand slam titler + OL i Atlanta i 1996.

På det personlige plan kommer vi omkring komplekser fra alt som kæresterier og et anstrengt forhold til faderen til stofmisbrug og mindreværdskomplekser over en vigende hårgrænse. Med en god vekslen mellem det professionelle tennisliv og mennesket bag stjernen får bogen nerve og den Agassi bliver som person vedkommende.

Sprogligt er Open dog lidt gumpetung og lider under lidt for mange selvrefleksioner, som formidles i et på samme tid kækt og følelsesladet sprog. Patosen holdes dog på et anstændigt niveau, og derfor er ordene mest af alt noget som bare er der og som man ikke tænker for meget over. Bogen er selvfølgelig ikke skrevet af Agassi alene men i samarbejde med forfatteren J.R. Moehringer. Det er bestemt et acceptabelt træk, men det for mig skæmmer det nu autenticiteten en anelse.

Overordnet kan Open varmt anbefales. Man lærer, hvem Agassi var og er som både menneske og tennisspiller og får et letlæst kig bag kulisserne på en topkommercialiseret sport som tennis. Og så koster den kun 50 kr. på engelsk og 100 kr. på dansk. Vi du vide mere, Så kan jeg varmt anbefale Wikipedias side om Andre Agassi, der som sædvanlig er et sandt overflødighedshorn af spændende information.

Skriv en kommentar

  

  

  

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>