Fire blandede bolcher: Aidt, Nabokov, Padura og Klougart

Som tiden dog flyver. Fire bøger er alt, hvad det kunne blive til siden sidst. Her kommer en kort gennemgang af bøgerne, ordnet kronologisk efter, hvornår jeg har læst dem.

1. Bavian af Naja Marie Aidt

I sensommeren fløj jeg gennem Bavian, som længe havde siddet på reolen og skulet til mig med stor selvtillid. Den vidste, at jeg vidste, at den var god, og at det kun var et spørgsmål om tid, før jeg læste den. Så med blot tre års forsinkelse fik jeg endelig læst den – og oh hvor var det godt.

Aidt skriver præcist, men samtidig enormt sansemættet. Bogens 15 korte noveller æder sig ind sprogligt og plotmæssigt med sine grotesk-absurde beretninger om alt det, som kan gå galt. Et myggestik bliver til en byld, som bliver til hjernebetændelse og en sølle eksistens i novellen “Myggestik”. Ud over “Myggestik” er “Bryllupsrejse” en personlig favorit med sin grelle feriefortælling, hvor den romantiske bryllupsrejse til Grækenland ender i vold og subversion til lyden af ildevarslende William Blake citater.

Se mit favoritcitat fra Bavian.

2. Maskespil i Havana af Leonardo Padura

Bavian gav mig mod på mere og jeg kastede mig sultent over Maskespil i Havana, første del af Paduras anmelderroste krimiserie “Havana-kvartetten”. Scenen er, som titlen antyder, Cubas forfaldne, maleriske hovedstad, hvor et ord skal opklares i hælene på kriminalkommissær Mario Conde. Det lyder i og for sig interessant nok (hvilket også var årsagen til, at jeg ville læse bogen). Det er det bare ikke.

Måske har jeg set for meget Beck, CSI, Rejseholdet og Twin Peaks til at kunne hidse mig op over det mord på en transvestit, som danner rammen om fortællingen. Der er for få detaljer og i stedet bruges blækket på at beskrive det åh så spændende miljø og den åh så antiheltsagtige Conde, som tænker længe og dybt over seksualiteten og kønnenes kringelkroge. Det er på den måde en klassisk krimi, hvor den sande spænding foregår i protagonistens erkendelse, men jeg blev aldrig fanget af hverken sproget, miljøet eller personerne. Og når så forbrydelsen tilmed er ret uinteressant, så bliver det lidt af en kamp at komme igennem. Lidt ærgerligt når man har købt alle fire bøger i serien…

Se mit favoritcitat fra Maskespil i Havana.

3. Forsvaret af Vladimir Nabokov

Efter den kedsommelige læseoplevelse havde jeg brug for noget opløftende, som kunne give mig glæden ved at læse tilbage. Der skulle ikke tages chancer, så valget faldt på Nabokov, som for mig altid har været garant for kvalitet, humor og fremdrift. Forsvaret var heldigvis ingen undtagelse.

Vi følger det gakkede skakgeni Luzhin gennem hans barndom og frem til han tager billetten for at slippe ud af tvangstankernes omklamring. Sprogligt er der mange herlige finesser, som vi kender det fra Nabokov, ligesom persontegningen er helt i top. På det fortællende plan er det også interessant at blive lukket ind i et sind, hvor skakbrættets sorte og hvide felter kommer til at dominere alt. Forsvaret er en herlig, letlæst bog, som varmt kan anbefales.

Se mit favoritcitat fra Forsvaret.

4. Stigninger og fald af Josefine Klougart

Stigninger og faldGamle Nabokov skulle dog have lidt modspil af ungdommen, så jeg købte Josefine Klougarts roste debutroman. Lars Bukdahl kunne (naturligvis) ikke særlig godt lide den, men mange gange kan det være en anbefaling i sig selv, så jeg tog chancen.

Allerede fra første side fremstår Stigninger og fald som helt sin egen. For at sige det mildt er der er ikke vanvittig meget på spil plotmæssigt, hvilket dog opvejes af en sproglig nuancering af alt, hvad der beskrives. Det betyder heftig billeddannelse og utallige sammenligninger, hvilket Klougart for det meste slipper godt fra. Indimellem er der metaforiske forskydninger, som jeg ikke helt er med på, men i det store hele synes jeg, det fungerer godt på sin særegne poetiske facon.

Se mit favoritcitat fra Stigninger og fald.

5. Hvad nu??? Anbefalinger modtages

Udbuddet af god litteratur vokser eksponentielt, men desværre følger jeg ikke længere så meget med i, hvad der er hot og hvad der er not. Derfor vil jeg meget gerne have input til, hvad jeg skal læse nu. Skriv en kommentar nedenfor med dit forslag, og tilføj gerne et par ord om hvorfor jeg læse den.

Mange tak!

1 comment to Fire blandede bolcher: Aidt, Nabokov, Padura og Klougart

  • LassePhar

    Hej Peter
    En dag vil jeg gerne have en blog der er ligeså flot som din – måske du skal hjælpe mig igang på et tidspunkt. Jeg har bare endnu ikke noget at skrive på den.

    Bøger:
    Jeg har lige læst Opmålingen af verden, efter min mening behøver du ikke bruge tid på den, men hvis du spørger Jes Stein og den offentlige mening, bør du.
    Jeg har også lige læst Rejse til nattens ende. En klassiker (som Bukowski har udnævnt til den bedste bog de seneste 2000 år, det er vel i virkeligheden grund nok), som du godt kan bruge et par dage på hvis ikke du har andet.
    Jeg er lige gået igang med The amazing adventures of Kavalier and Clay (Michael Chabon (Pulitzer)) og det tegner godt.

    …og…NU har jeg set datoen på dit indlæg, men referencerne gælder jo stadig – bedre sent end aldrig. Og håber I øvrigt også at alt er i skønneste orden med den der familie du har nu! (teløk! og hils)

Skriv en kommentar

  

  

  

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>