Publiceret d. 16.01.12 Tredje bind i George R.R. Martins fantasy-serie A Song of Ice and Fire er en mastodont på mange måder. Ikke alene er bogen delt op i to bind og strækker sig over 1150 sider. Den er også mættet til bristepunktet med spænding og utænkelige overraskelser. Bogen er det hidtidige højdepunkt i en fremragende serie.
Som de fleste andre bøger i genren arbejdes der i Martins univers med konflikter mellem godt og ondt. Martins bøger adskiller sig dog på den måde, at det hele hurtigt bliver meget mudret, når der åbnes op for nuancerne i karaktertegningen. De gode, som man hurtigt knytter sig til, viser sig at have lig i bagagen og de afskyelige onde viser en menneskelighed og historie, som mod ens vilje kalder på sympati.
Man begynder også at ane et ondt virkemiddel i kompositionen, som skærer dybt ind i ens naive, plothungrende læserhjerte. Personer dør som fluer og uden at spoile for meget, tør jeg godt sige, at det ikke kun er bipersoner, som må lade livet. I A Storm of Swords er der således 5 af de helt store karakterer, som (ufrivilligt) tager billetten. Det er ondskabsfuldt og under læsningen tog jeg flere gange mig selv i at blive hylet ud af den og blot sidde og måbe i frustration.
Det er forbandet god læsning og jeg kan kun anbefale alle at dykke ned i Martins fascinerende univers.
Relateret materiale
Publiceret d. 10.12.11 Sagaen fortsætter og begivenhederne tager fart i A Clash of Kings fra 1998, som er andet bind i George R.R. Martins fantasy-serie A Song of Ice and Fire.
Med Kong Robert Baratheons død bliver The Seven Kingdoms kastet ud i en altomfattende magtkamp. I norden er Robb Stark blevet udråbt som konge efter at Joffrey Baratheon/Lannister på brutal vis huggede hovedet af Robbs far Ned Stark. Derudover har den oprindelige Kong Roberts to brødre hver især udnævnt sig selv til konger. Endelig er der den usympatiske Balon Greyjoy fra The Iron Islands som også vil være konge… og så selvfølgelig Joffrey, som er Roberts arving (men ikke hans søn).
Dermed er scenen sat og bogens titel skal altså ikke forstås som en catchy one-liner, men snarere som en konkret beskrivelse af hvad læseren har i vente. Og sammenstød mellem konger er der nok af og det er herligt at følge med i. Magtbalancen skifter konstant, og små og store begivenheder væves sammen til et omfattende, intrikat plot. Dertil kommer sidehistorierne om Daenerys Targaryen og The Night’s Watch.
Det er massivt og spændende, men som i første bind er det dog en anelse trættende med de mange parallelle historier. Der zappes rundt og nogle gange går der for lang tid, før man som læser kommer videre med de forskellige plotlinjer.
Med det sagt underholder Martin dog stadig sin læser på overbevisende vis. Der er blodige kampe, sindrige intriger, rørende romantik og nuancerede karakterer. Der er også belastende elementer ind imellem, men overordnet er serien stadig super fængende læsning.
HBO er i øvrigt godt i gang med at lave anden sæson klar og at dømme efter den fede trailer for Game of Thrones: Season 2, kan vi roligt glæde os til foråret.
Relateret materiale
Publiceret d. 12.11.11 Jeg er gået i gang med amerikanske George R.R. Martins monumentale fantasy-serie A Song of Ice and Fire. Og det er mega fedt! Anledningen er den nye HBO serie Game of Thrones, som jeg er helt vild med og som er baseret på Martins bøger. Serien holder det vanlige, høje kvalitetsniveau, vi kender fra andre HBO-serier som Carnivale, Deadwood, Rome og ikke mindst Band of Brothers. Problemet med tv-serien er blot, at der går så lang tid, før anden sæson kommer… derfor synes jeg, at jeg ville tage forskud på glæderne og læse bøgerne.
Første bog i serien er A Game of Thrones fra 1996, og jeg læste den som sagt efter at have set tv-serien. Tv-udgaven læner sig generelt meget loyalt op ad bogen, så derfor var der ikke de store overraskelser. Til gengæld er der en solid portion ekstra kontekst og detaljer, som gør at man kommer meget længere ned i universet og karaktererne.
Martins univers er fyldt med baggrund, personer og intriger, hvilket tilsammen etablerer et troværdigt og vedkommende fantasy-univers. Samtidig er karaktererne tilpas nuancerede og interessante, så bogen kommer til at balancere fint mellem det at ville sandsynliggøre og forklare på den ene side og det at ville underholde og drive en fortælling fremad på den anden side.
Historien foregår i The Seven Kingdoms, hvor magtkampe konstant truer stabiliteten. Langsomt begynder rigets samlende magtfundament at smuldre og tingene kommer ud af balance. Der er intriger alle vegne og modsat meget andet fantasy-litteratur er tingene ikke altid sort-hvide. Tværtimod leges der med konceptet om ‘gode’ og ‘onde’ personer, så man som læser hele tiden tvinges til at revurdere sine holdninger.
Formen i A Game of Thrones er opbygget, så man i hvert kapitel følger forskellige personer. Det er klassisk og det fungerer. Der kommer en naturlig tilknytning til de fortællende personer, samtidig med at der kommer solidt suspense, når et kapitel slutter med en cliffhanger. Dette greb kan dog til tider også virke en anelse belastende i længden for en plothungrende stakkel som mig, når tingene virkelig spidser til. Så skal man død og pine læse 3-4 andre kapitler, før man er tilbage på sporet og det tærer lidt på kræfterne. Overordnet fungerer det dog, da langt de fleste parallelhistorier er spændende og hænger godt sammen.
Indtil videre er der udkommet 5 bøger i serien og Martin har annonceret at der kommer yderligere to. Og da hver bog er 600 – 800 sider er der tale om et omfattende værk. Herligt for en fantasy-sucker som mig! God læselyst.
Relateret materiale
Publiceret d. 29.08.11 MyTrendyPhone har været så venlige at sende mig et headset, som jeg kan anmelde her på bloggen. Headsettet er produceret af amerikanske Macally og hedder TunePalPro. Jeg har testet det på min iPhone 4 og er ikke begejstret.
Den største anke er, at selve ørepropperne er alt for store. Jeg kan simpelthen ikke få dem ind i ørerne uden at gøre vold på de to stakler. Det ekstra sæt ørepropper, som var med i pakken, gør det ikke bedre, så det er bare ikke et headset for mig. Derudover er lyden ikke noget specielt. Den kan næsten hamle op med de Apple Earphones, som følger med en iPhone. Mikrofonen og den generelle materialekvalitet hos Macally er dog ikke lige så god som hos Apple.
Sammenligner jeg med mine a-Jays Four, som jeg primært bruger til musik på farten, blegner Macallys TunePalPro. Der mangler bas, kvaliteten er billig og de er generelt ikke imponerende til musik. Godt nok koster a-Jays også næsten 210 kr. mere end Macallys, men de er godt givet ud, hvis man ønsker en opgradering til det medfølgende headset. Det mener jeg ikke, at man får med Macallys TunePalPro.
Fakta om Macally TunePalPro:
Publiceret d. 05.06.11 Endelig en solid kriminalroman! Med Regnguder (oversat fra Rain Gods som udkom i USA i 2009) leverer den amerikanske forfatter James Lee Burke kvalitetslitteratur med atmosfære, vedkommende karakterer og et spændende plot.
Protagonisten er den pensionmodne sherif Hackberry Holland, som efter at være blevet godt og grundigt traumatiseret i en fangelejr under Koreakrigen nu opretholder lov og orden i en provinsflække i Texas. Omgivelserne er mættede med en tør, varm og rå natur, som i kombination med en række makabre mord sætter scenen. Karaktergalleriet udgøres af wacko lejemordere, hykleriske forretningsmænd, forrykte familiefædre og psykisk tyndslidte patrioter.
Bortset fra en unødvendig epilog, hvor der bindes en sød happy-ending sløjfe, er Regnguder super læsning. Sproget er stramt, men alligevel malende uden at krænge over i de typiske genreklicheer. Jeg kan varmt anbefale bogen og vil dykke yderligere ned i Burkes omfattende bagkatalog.
|
|
Seneste kommentarer