Tre fra reolen: Cornwell, Hemingway & Mankell
27. juli 2010 kl. 17:36Sommer er læsetid! Her kommer en kort gennemgang af, hvad det er blevet til i denne omgang.
1. Vinterkongen af Bernard Cornwell
Overordnet er Vinterkongen ikke nogen specielt god bog. Jeg købte den ved en tilfældighed, da min gamle kong-arthur-fetich pludselig blussede op under et besøg i Vangsgaards boghandel. Jeg forventede ikke det store og blev da heller ikke positivt overrasket af Cornwells unuancerede, klicheprægede fortællestil.
Men det er Kong Arthur og det er basalt spændende, så alligevel kom jeg hurtigt igennem de 752 sider. Der smøres virkelig tykt på i karaktertegningen og leder man efter noget ekstra under overfladen, leder man forgæves. Jeg kan endnu ikke helt beslutte om jeg gider at læse fortsættelsen.
(Her skulle være et link til mit favoritcitat fra bogen være, men jeg her ikke kunnet finde et.)
2. Den gamle mand og havet af Ernest Hemingway
En fornøjelig genlæsning af Hemingways klassiker, som indbragte ham Nobels litteraturpris i 1954. Knivskarpt skærer Hemingway ind til benet i denne korte roman om en stakkels gamle fisker, som fanger sit livs fisk – blot for at opleve at den bliver spist af hajer.
Det er livets hårdhed og snigende meningsløshed, som den gnavne forfatter nok engang fokuserer på i Den gamle mand og havet. Denne gang fornemmer man dog en form for opblødning i det dystre livssyn, som ikke findes i tidligere romaner som f.eks. Farvel til våbnene og Og solen går sin gang. Romanens fisker ser en mening med i livet i venskabet med en dreng og der anes til slut en lille sprække af lys. Jeg synes ikke det er Hemingways bedste værk, men det er stadigvæk en bog, som de færreste kvalitetsmæssigt når til sokkeholderne.
Se mit favoritcitat fra Den gamle mand og havet
3. Ildspor af Henning Mankell
Mit første og nok ikke sidste møde med Kurt Wallander på skrift. Det er svensk krimi, når det er bedst, når Mankell lader os følge Wallanders opklaring i det skånske sommerland. I Ildspor står Wallander overfor en række voldsomme dødsfald og mord, som ikke uden videre kan kædes sammen. Det ændrer sig dog hen ad vejen, og krimien tager stille og roligt fart, efterhånden som mordene og sporene hober sig op.
Mankell formår at balancere mellem de indre og ydre spændinger, således at Wallanders tanker og udvikling væves fint sammen med opklaringsarbejdet. En gang imellem løftes den moralske pegefinger lige lovlig meget og der luftes en uinteressant lede ved den vej, samfundet bevæger sig. En ekstra spænding opstår dog ved, at vi får indblik i morderens gøren og laden og på den måde ved langt mere end Wallander, som må famle sig frem. Det er et godt greb, som er veludført og medvirker til at gøre bogen læseværdig og spændende.


I sensommeren fløj jeg gennem
Bavian gav mig mod på mere og jeg kastede mig sultent over
Efter den kedsommelige læseoplevelse havde jeg brug for noget opløftende, som kunne give mig glæden ved at læse tilbage. Der skulle ikke tages chancer, så valget faldt på Nabokov, som for mig altid har været garant for kvalitet, humor og fremdrift.
Gamle Nabokov skulle dog have lidt modspil af ungdommen, så jeg købte Josefine Klougarts roste debutroman. Lars Bukdahl kunne (naturligvis) ikke særlig godt lide den, men mange gange kan det være en anbefaling i sig selv, så jeg tog chancen.
Lidt Mew, lidt moi Caprice, endda lidt Keane – og så en hel masse Marvel Hill. “Kiss/Bite” er forløberen for Marvel Hills andet album, der er sat til at udkomme i efteråret. Singlen lover rigtig godt og lyder af et band, der er blevet mere modent og selvsikkert. Aggressionen fra Heartless is more er erstattet af en ærlig og mere neddæmpet stil, som i den grad klæder bandet. Tekstmæssigt er der også mere på spil, når kærlighedens banale følsomhed kontrasteres af fornuften, som har fået nok. Imidlertid spores der en selvmodsigelse mellem de to, og sangen får derved formidlet et smertefuldt dilemma. “Whatever you try, whatever you say, whatever you feel it’s just too late…” Et godt soundtrack til de mørke sommeraftner og en lovende forsmag på den svære toer.
Levi står som en klassiker indenfor den litterære vidnesbyrdgenre. Som italiensk jøde blev han i 1943 deporteret til en lejr nær Auschwitz og overlevede mod alle odds (og modsat de fleste andre). Efterfølgende skrev han de tre bøger Hvis dette er et menneske, Tøbruddet og De druknede og de frelste, som skildrede hans oplevelser i lejrene og tiden, der fulgte efter. Forlaget Rosinante har nu samlet de tre bøger under titlen Vidnesbyrd, som
Transformers 2





